12.09.11 (Sys Bjerre) brie under foden og city 2.
kl 10.03
sidder i mit køkken med brie under foden.
et tydeligt tegn på at jeg lige er kommet hjem fra besøg hos forældre, som insisterer på at fodre deres 1000 katte med ost.
det er ikke altid at disse katte får indtaget de rigelige mængder der bliver strøet ud på gulvet til dem, hvorfor man ofte kommer hjem med brie under strømpefødderne.
er godt i … ÅÅÅÅH NEJ. nu har textedit forrådt mig igen, og har på en eller anden måde selv indstillet sig til at “løbende rette stavefejl i dokumentet”. på svensk. jävla stavekontroll.
nåh. det må jeg lige ordne.
sådan.
som jeg var ved at skrive så er jeg godt “igång” med det altoverskyggende hobbyprojekt som hedder julegaver.
-grundet økonomisk uvejr er jeg dømt til at vandre i pendulfart mellem BR, panduro hobby og uldstedet for at hente matrialer, med små røde knytnæver inde i ærmerne, da jeg ikke har vanter (kun et sæt i kaninpels jeg fik af min hykleriske moder – havde hun haft en kanin ville hun helt sikkert overdænge den med ost, og ikke drømme om at stikke sin hånd op i numsen på den for at holde varmen)
dem nægter jeg at tage på.
apropos min moder og andre skabninger med selektiv hørelse skete følgende ordudveksling igår aftes over strikketøj og afspilning af optaget “spil for livet” (ååååååååhhhhhrrr, det program skulle være det mest sete i verden hvis det stod til mig!!!!)
anyway
moder: vil du vide hvem der vinder?
sys: nej, så er det jo ikke spændende
moder: det er ham violinisten der hedder kern.
sys: *suk*
derefter:
sys: jeg skal til at huske at hæfte ender
moder: er du forelsket i en voksen mand du kender?
sys: nej mama, det er noget du har drømt
(jeg kalder hende ikke mama, men jeg ville ønske jeg gjorde.)
moder: men måske var det en god idé?
sys: *suk*
og så bliver man træt.
men faktisk har kvinden ret.
det helt klart min nye plan at blive forelsket i en voksen mand.
jeg føler at det måske vil skabe noget balance i universet (og i eget liv) hvis jeg, som pt sidder og laver perleplader hele dagen, bliver kæreste med en voksen mand…
men det skal altså ikke være en jeg kender.
dem jeg kender er et mix af nedenstående:
-dybt neurotiske (upraktisk, eftersom jeg også ofte kan være det selv samme.)
-helt utroligt forfængelige (det er jeg så ikke, men jeg gider ikke ha en mand som er panisk angst for at se dum ud på billeder. det er altså ikke det mest sexede i verden, helt ærligt.)
-borderline alkoholikere eller full blown (pun intended) cokehoveder (nuff said)
-smådeprimerede (det har jeg lovet mig selv at jeg ikke må mere. jeg har en type, har jeg fundet ud af, som er: halvdeprimerede musikertyper med langt hår. nichts mehr!!)
-homosexuelle (nej, sys. man kan ikke omvende dem. lad være at prøve, også selvom du af og til ligner en lille dreng eller -efter øjenbrynsfarvning- onkel anders fra far til 4)
-optaget (og tilmed af og til på vej mod giftemål med obskure typer såsom marokkanske piger med slør eller ens bedste veninde!?!)
så det.
kl 10.38
spilled mig lige et afløserjob for søs fenger i city 2 i lørdags.
utroligt nok valgte manden som præsenterede mig (jeg endte på denne formulering efter at have forsøgt at stave konferencier-en?? i et stykke tid. det er for lang tid siden jeg har haft diktat…) at kalde mig SØS bjerre konsekvent. muligvis for at lave en blød overgang for det fremmødte publikum, som helt sikker troede at det var søs fenger de skulle høre. jeg funderede højt over dette fra scenen, men det var som om den ikke helt gik ind hos de ellers glade taastrupgensere.
men det fine ved sådan en dag i city 2 er at man også kan være så heldig at få lov at overrække en præmie i form af en kæmpe papcheck, til en meget nervøs dame.
hun skulle efter sigende selv have bedt om at det var mig der skulle overrække den.
unwise choice.
jeg har aldrig overrakt papchecks før? hvorfor skal man i det hele taget have en check der er på størrelse med en fladmast flodhesteunge?
det giver jo ingen mening.
var slemt bange for at majorly papercutte den søde, nervøse dame med flyttekassecheck.
men det gik ok. jeg tror ikke der var nogen der led seriøs overlast.
kl 10.51
kommer til at tænke på at jeg dagen inden var jeg til søs’ fødselsdag. hun fyldte 50 år.
seriøst. jeg vil takke allah hvis jeg bare er halvt så pæn som hun er når jeg bliver 50. det er helt sindssygt.
men. det underlige var jo at pressen var inviteret. til en privat fødselsdag. hvem har lyst til det?
eftersom det var en surprise fest var det i hvert fald ikke søs’ idé.
jeg siger kun dette for at forberede eventuelle glittet-magasin-læsere om at der muligvis kommer en foto-SERIE af søs fenger som åbner min gave.
en perleplade.
(surprise!).
stod i hvert fald i blitzregn og tænkte at søs måske alligevel med sine 50 år troede at hun fået de perleplader hun skulle have i sit liv. men der tog hun fejl.
voksenbarnet slår til igen.
og nu må der godt snart komme noget sne, så det kan komme ud og lege i sin flyverdragt.
og måske også en rigtig voksen, som kan låne mig nogle vanter.
vel at mærke ikke en smådepri, stjerneneurotisk narcissist med et cokeproblem. en sød, sjov, selvsikker, eventyrlysten voksen mand UDEN overskæg.
(stop det nu. det er ikke MOVEMBER mere. og overskæg er virkelig grimt. ALTID.
og nu siger jeg det bare. charity? i think not.
movember er et dække under hvilket nutidens halvkastrerede mænd tager magten tilbage og signalerer ”vi er ligeglade med at alle piger synes overskæg er grimt, vi bestemmer selv hvor skabet/skægget skal stå!”
det er basically bare en fuckfinger der sidder lige under næsen.
og det er ok. det er jo det samme vi piger gør når vi tager højtaljede bukser på. jeg synes bare vi skal kalde en spade for en spade. let’s face it, hvornår har ansigtsbehåring nogensinde hjulpet på kræft?)
kl 11.05
jeg skal til lægen nu. med min sars-hals. det går ikke mere.
blev nødt til, på meget brysk maner og med goebbels stemme, råbe “SYNG FOR HELVEDE” til de stakkels mennesker i city 2 i lørdags, fordi min stemme simpelthen forsvand for at give plads til at host som ledte tankerne hen på malk de koijn textlinien “…og hoster en hård pose franske kartofler”.
det føltes faktisk lidt som om der var en lille smule taffel chips i min hals, lige der.
men inden da vil jeg lige dele denne libresse reklame med jer.
den mand som har fundet på teksten er en af de første der skal op mod muren når revolutionen kommer.
(undskyld, det er karfoflerne i min hals som får goebbels frem i mig igen.
fy, hals! også den slags hals man kalder “den GALE hals”.
det er den der siger utilgivelige, grimme grimme ting à la – du er en egocentrisk neurotiker som er grim på billeder – når man er blevet fuld, selvom man ikke vil sige det, på trods af at det er sanheden. men den er ustyrlig, den hals.)
jeg tager den til lægen nu.
og så har jeg en del perleplader der skal færdiggøres…
vi ses i BR.
(det er mig der har begge arme inden i flyverdragten og derfor må samle perleposer op med munden.)