Suzuki Violin

Vi går til Suzuki Violin
Hos Marianne Rygner
På Østerbro

Du ønsker
Hver gang du tager elevatoren op
At du allerede
Var på vej ned igen
At timen var overstået

Selvom du ikke kan lide
At sidde foran din far
På cyklens barnesæde
I den piskende regn
Ønsker du
At du allerede sad
Lige der
Lige nu
Så lidt
Kan du lide
At gå til Suzuki Violin

Det fortæller du mig
Da vi mange år senere
Finder ud af
At vi gik der
Sammen

Vi kan ikke huske hinanden
Fra dengang
Jeg kan ikke huske
Andet end fingerstillinger
Og så følelsen af
At få klemt min finger i en bildør
Neglen blev helt blå
Og faldt af
Senere
Men jeg slap for at spille
Den dag

Vi ved at der må findes et foto
Et sted
Af en masse børn
I søndagstøjet
Med bittesmå violiner
Måske i Tivoli

Der vil vi stå
Rene
Og nervøse
I samme rum

En tid
Vi næsten har glemt
Men som vi har lyst
Til at huske
Nu
Hvor vi
Elsker hinanden
Og er taknemmelige for
At vores forældre
Tvang os
Til at gå til violin

 

 

 

 

 

To do

I en verden
Hvor vi ofte har fokus på
At gøre
Vil jeg gerne:

Kysse dig på en måde der får dig til at glemme at du har tøj i gården
Svømme så langt ud i en sø at jeg opnår at bade direkte i månens perfekte spejling
Slå alle jeg kender i Scrabble mindst en gang
Fejre indvielsen af en ny håndsæbe med en reception hvor vi holder en fælles tale og spiser pindemadder (tilbagevendende event)
Falde i søvn til et afsnit af Beverly Hills 90210
Opfinde det perfekte, veganske alternativ til alle retter i min farmors håndskrevne kogebog
Skrive noget i sten
Skrive noget i sand
Skrive noget i vand
Donere mit kørekort til en der har lysten og evnerne til at bruge det
Kigge på tre pindsvin der spiser kattemad mens tre katte ser dovent til
Høre så mange historier om din barndom at jeg føler jeg var til stede det meste af tiden
Starte en fredelig revolution
Dyrke kartofler

 

I en verden
Hvor vi har fokus på
At være
Vil jeg gerne:

Være (med dig)

 

 

 

Grundskyld

Vi kender den
Tungt

Den stikker sit grimme hoved frem
Nu og da
Og så må vi hen og banke på det

Hvor kommer du fra
Hvorfor har vi altid en følelse af
At have gjort noget forkert

Nogle mennesker
Møder den
Oftere end andre mennesker
Nogle mennesker
Er muligvis lykkeligt fri for den

Men de fleste slæber rundt på den
Som et åg
Får ondt i nakken, ryggen, lænden, knæene
Og vi ved vi har fortjent det

Vi skulle ikke have:
Insisteret på at få den kanin
Truffet de forkerte beslutninger
Været for meget
Kysset den person
Undladt at gøre det vi burde have gjort

Og vi skulle helt sikkert ikke:
Have spist alle de chips
Drukket alle de øl
Sagt alle de ting

Skyld kræver straf
Det ved vi

Når jeg nu
Bliver jeg stukket af en bi
Eller skærer mig i fingeren
Ved jeg
At det er Grundskylden
Der er på spil

Så tager jeg
Lillen
I hånden
Puster på det
Og siger
Du har ikke gjort noget forkert

Så lytter vi
Og hvis ikke nogen protesterer
Kan vi ofte
Høre lyden af
En Grundskyld
Der på bløde poter
Skamfuldt lister tilbage
Hvor den kom fra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentines Day

Valentines Day
London
Alt var lyserødt
Hjerteballoner
Under loftet

Jeg havde haft mit livs hidtil største angsanfald i lufthavnen
Og det siger ikke så lidt
For på det tidspunkt havde jeg haft angst
Næsten konstant
I et år
Måske mere
Måske mindre
Tidsfornemmelsen ryger
Når man tror man skal dø hver andet øjeblik

Vi drak pink champagne
Skålede
Mit hjerte
Hang også under loftet
Og slog urytmisk

Jeg gik på toilettet
Undlod at se mig selv i øjnene
Da jeg kom tilbage sagde de andre
At de alle sammen lige
Havde taget det
Og jeg skulle også gøre det
Det ville være sjovt

Jeg havde været bange for alt
Næsten alt
Hele mit liv
(Næsten hele mit liv)
Men det var min største frygt

Nu stod de alle sammen der
Og grinede

Jeg tænkte
Jeg kan jo egentlig ikke få det værre
End jeg har det
Lige nu

Og så tog jeg det
Vel vidende at nu ville jeg dø

Jeg troede et kort øjeblik
Den næste dag
At det var sådan
Det var

Men jeg var alene
Med min oplevelse
Og særligt alene
Bagefter

For der ligger et kæmpe stykke arbejde
Og venter
På den anden side
Af Valentines Day

At komme i tanke om
At man er skaberen
Af sin egen virkelighed
Af sit eget liv
Sit selv
Sit univers

Er et uendeligt stort ansvar

 

 

 

 

 

 

 

 

Silent Retreat

Buddhistisk amerikaner-guru
Alfahan

En uges stilhed
Ingen øjenkontakt

Skrædderstilling
Meditation hele dagen

Efteråret i Pyrenæerne
En iskold natur-swimmingpool
Uendeligt meget smagsberøvet te

Personen der sidder foran mig i salen
(Faste pladser)
Har næsten altid et tæppe viklet omkring skuldrene
Et fleecetæppe
Der kækt siger “wrap me around you”
Igen og igen
I limegrøn og hvid
Dette medvirker at jeg konstant har Daniel Bedingfields hit på hjernen

Da jeg kommer hjem
Tænder jeg en cigaret
Og giver alle mine ting væk

 

Stuefugle

Pink badekåbe
Forsvinder
Ind i fugleskrig
Der dæmpes
Da altandøren
Lukkes i

En hel verden
Derinde i lejligheden
Den lyserøde rygs kongerige

Da jeg var lille
Gik det op for mig
At alle mennesker
Ligesom jeg
Havde et liv
Med venner
Familie
Skolegang
Oplevelser
Følelser

Jeg så
Det gyldne net
Som forbinder os alle
Så det brede sig
Ud over hele planeten
Og blev svimmel
Ved tanken
Om alt det liv

Hvor mange stuefugle
Kan man mon have
I en lille lejlighed
På Amager

 

 

 

 

 

 

 

 

Hippie

Ligefra jeg var lille
Og stod i min fars gamle værelse hjemme hos min farmor
Som dengang var i live
Og af uvisse årsager
Holdt liv i min fars gamle værelse
(Pornoblade i skuffen og det hele)
Har jeg vidst at jeg gerne ville være “en hippie”

Jeg så hans tegninger
Fotografier af ham med langt hår og guitar
Fuld af mod, begejstring, ånd
☮️ & ❤️ 4 U 2 B 😀
Et kodesprog et barn ikke forstod
Men da han forklarede mig det
Gøs jeg
Og vidste at jeg havde fundet hjem

Jeg begyndte at forstå engelsk
Decifrere hvad mine yndlings Beatles-sange handlede om
Jeg begyndte at lytte til Steppeulvene
Itsi Bitsi
Så tog jeg til Nepal
Men der var ingen rigtige hippier tilbage
Og dem der var
Var ikke meget værd
Så vidt mit 19 årige jeg kunne se

I was born too late /
In to a world that doesn’t care /
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair //

Men det er aldrig for sent
Og jeg vil have et kollektiv

Mine forældre siger at det kan man ikke
De har prøvet det
Det duer ikke

Jeg siger
Med ild i øjnene og hjertet
Watch me!

Gården har stråtag
Den er fra 1777 og den er det smukkeste vi nogen sinde har set
Vi fælder en tåre på vejen op ad alléen
Vi har fundet hjem

5 venner
2 af os kærester, 3 singler
Begyndelsen på et nyt liv
Et bedre liv

Et liv hvor man deler alt
Også tøjskab
På sigt måske endda børn
Jeg har aldrig haft lyst til at få børn
Men tanken om at være mange voksne
Og mange børn
Fællesskab

Lyse nætter med bål i haven
Naturvin og husmøder
Vi vil være fornuftige
Gennemtænke det hele
Undgå fælderne

Vi engagerer os i lokalmiljøet
Vi skaber kunst
Frirum
Musik
Højt til loftet og langt til naboerne
Jeppe kan spille saxofon hele natten
I princippet
Hvis vi andre ikke er hjemme, altså
Ellers kan det tages op på et møde

Et nyt liv
Et lysende eksempel
Evigt begyndende eventyr

Det var perfekt
Jeg var lykkelig
Men man kan ikke være i hovedet
Og hjertet
På samme tid
Og jeg var vant til at lade mit hjerte bestemme
Så det gjorde jeg
Indtil min hjerne satte sig igennem
Og alt gik op i røg

Jeg har aldrig kunnet se det komplicerede
I at elske to mennesker på een gang
Jeg kan heller ikke se det nu
Tværtimod
Jeg kan kun se fordelen ved det

Det er den sidste brik der mangler i puslespillet
Det forstår jeg først da jeg står med den i hånden
Hvis jeg lægger den rigtigt
Er billedet perfekt
Alle vil se det og sige:
Wow, she did it!
Det er muligt

De vil inspireres
Åbne deres hjerter og sind
Blomster ville springe ud og alt ville i sandhed være
Peace and love

Forblændet af min vision
Forsøgte jeg at rykke rundt på ting
For at få det hele til at passe sammen
Ude af mig selv
Løj
Snød
Og manipulerede jeg
Alt hvad jeg kunne
Et sidste, desperat forsøg
I krig og kærlighed
Ikke sandt?
Men det ville ikke

Jeg havde forladt mig selv og lukket mit hjerte
Og det var først da jeg sad alene tilbage med katten
At jeg opdagede hvad der var sket

Vores paradis
Min første og hidtil eneste drøm
Jeg har mistet det hele
Endnu værre
Jeg har mistet det hele
Og det er min egen skyld

Nu har jeg en bondegård fra 1777
Med 6.800 m2 have
Men jeg ved ikke længere hvem jeg er
Jeg kan ikke kende mig selv
Og det jeg kan kende kan jeg ikke lide

Med den lille, røde hankat i armene
Græder jeg flere tårer
På et par uger
End jeg har grædt
Sammenlagt
I hele mit liv

Men der er ikke nogen
Der har ondt af mig
Ud over mig selv

Når man egenhændigt skaber Paradis
Og brænder det ned til grunden
Kan man tage konsekvensen
Eller sit eget liv

Det første lange stykke tid
Overvejede jeg mest det sidste

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg Sætter Min Hat Som Jeg Vil

Når man er så langt nede
At alt er sort
Når minutterne føles som timer
Og timerne som uger
Når tiden bare skal gå
Og man er så færdig med sig selv
At man ønsker
Man bare ville forsvinde
For evigt
Lige pludselig
Helst nu
Man kan ikke vente mere
For der er intet at se frem til

Tænk at forsvinde
Synke i jorden
Eller få lov at være en anden

Hver morgen møder jeg ind i den gamle have
Vores barnedrømmes holdeplads
I pausen sidder jeg på en bænk i solen og ryger
Ser på alle de mennesker der strømmer ind
Så snart lågerne bliver åbnet
De har vasket hår
Brugt balsam
Blonde glorier
Omkranser deres hoveder
De har fornuftige sko på
Madpakker med
Forventningens glæde
Malet i deres ansigter
(Det er børnefamilierne der står forrest i køen når Tivoli åbner)

Selv følte jeg ingenting
Men værdsatte min alenetid med påfuglene tidligere på dagen
Deres lukkede værdighed og stoiske ro tiltalte mig
Jeg tilgav dem nemt
Når de senere på dagen forfaldt til crowdpleasing
Gjorde sig til
For turisternes kameraer
Det var trods alt deres job
Og jeg havde mit

Det er nemt
Jeg har en funktion
Et manuskript
Noget jeg egentlig altid har joket med at have manglet

Ingen forventer at jeg gør mere end jeg er hyret til
Jeg skal ikke opfinde noget som helst
Bare gøre som vi har aftalt

Der er masser af tid
Til at mistede appetitten

Jylland
I en måned
Jeg spiser ingenting
Når jeg får mad i munden
Svulmer det op
Jeg kan ikke tygge det
Slet ikke synke det

Jeg stirrer ind i væggen
På hotelværelser
Flyder formålsløst rundt
I forskellige
Provinsielle
Svømmehaller
Drikker mig fuld
Og forsøger at forelske mig i en ny person

Men hvordan kan man forelske sig
Når man er en anden
Hver aften
Og hver dag
Taknemmeligt
Ophører med at eksistere

Jeg bærer min byrde med smil
For alt er et spørgsmål om stil

 

 

 

 

 

 

 

Øvelsesark

Øvelse 1
Forestil dig en sten. Forestil dig dens ca. størrelse og tyngde.
Gå udenfor og find den sten du forestillede dig.
Put den i din lomme eller i din taske.
Føl stolthed hver gang du støder på den resten af dagen.

Øvelse 2
Indtag et helt måltid alene, uden at se TV, være på internettet, lytte til musik eller tale i telefon.
Tyg hver bid mindst 20 gange, undlad at tælle.
Denne øvelse er svær, bliv ikke ked af det hvis det ikke lykkes første gang.

Øvelse 3
Se dig selv i spejlet og sig: jeg elsker dig.
Se dig selv i butiksruden og sig: jeg elsker dig.
Se dig selv i smartphonens omvendte kamera og sig: jeg elsker dig.
Se dig selv i en andens øjne og sig: jeg elsker dig.
Øv dig i at mene det.
Brug din indre stemme hvis det er nødvendigt, men hvisk eller tal normalt når det er muligt.
Gør dette hver gang muligheden byder sig, i et helt år.

Øvelse 4
Inden du forlader dit hjem beslutter du dig for, hvor mange fugle du skal nå at se på vejen til din destination. Tag stilling til om fugle du ikke ser, eller ikke når at tælle, samt flyvemaskiner gælder.
Find ud af hvad du vinder hvis du når op på det ønskede antal.
Hvis du bor i byen kan du evt. vælge at sætte extra tid af til områder med mange duer, eller du kan vælge at tælle noget helt andet end fugle, fx brune biler.

Øvelse 5
Øv dig dagligt i at høre hvad klokken er.
Kom med dit bedste bud, før du ser på dit ur.
Dette er nemmere end du tror.
Fejr det som en triumf, hver gang du “får” extra tid, fordi du troede klokken var mere end den er, og fejr også hver gang du rammer rigtigt, og derved et et skridt tættere på slet ikke at behøve et ur.

Øvelse 6
Vælg en passende dag og bestem dig for at lære noget nyt denne dag.
Det behøver ikke være noget stort, det kan være reglerne til et kortspil, nogens telefonnummer, en opskrift eller resten af en sangtekst som du allerede kan lidt af.
Koncentrer dig.
Brug det du har lært mindst en gang.
Glem det igen hvis du har lyst.

Øvelse 7
Bed om at få 50kr over beløbet næste gang du køber ind.
Hvis kassedamen siger ja giver du halvtredseren til den første hjemløse du ser.
Hvis der ikke er nogen hjemløse i nærheden lægger du den et sted hvor nogen helt sikkert vil finde den.
Hvis kassedamen siger nej er du ekstra kærlig overfor dig selv resten af dagen.
Giv dig selv en gave til en værdi af ca. 50kr.

Øvelse 8
Skriv en liste med alle de ting du føler at du burde gøre.
Gør en af dem med det samme!
Det kan være den du synes er vigtigst, eller den du synes er sjovest.
Slet resten, og beslut dig for at finde fred med dette, i hvert fald resten af dagen.
(Forsøg evt. at skrive en liste med ting du føler du burde gøre, umiddelbart efter øvelsens afslutning. Hvis du ikke kan komme på noget, har du løst opgaven. Hvis ikke det lykkes kan du starte forfra med den nye liste.)

Øvelse 9
Drik et glas vand og tænk ordet TAK for hver slurk.
Øv dig i at føle taknemmelighed, sæt evt ord på; tak fordi jeg har adgang til rent drikkevand, tak for at jeg så god til at XXXX, tak fordi jeg er i live, etc. hvis det er nødvendigt, for at opnå følelsen rigtigt. Fortsæt indtil du ikke er tørstig mere eller indtil du har alt hvad du har brug for.
Hvis du aldrig drikker vand, se starten af øvelsen.

Øvelse 10
Se dig omkring i dit hjem.
Find det smukkeste du ejer og kig på det lidt tid.
Gå udenfor at se op på himmelen.
Reflekter over at det du kiggede på først og det du kigger på nu, er lavet af det samme.
Gå evt. indenfor igen og rør ved tingen, gå derefter udenfor og rør ved luften.
Hvis luften ikke føles som noget særligt så prøv at få nogen til at køre dig en tur i en bil, så du kan stikke begge hænder, og/eller hovedet ud af vinduet mens I kører.
Alternativt løb så hurtigt du kan.