Sys Bjerre med i den musikalske komedie Dirch

Sys Bjerre optræder som Gitte Hænning i den sprit nye Dirch, musikalsk komedie 2016

Dirch_2016_Sys_Bjerre_som_gitte_hænning

image

Dirch_2016_Sys_Bjerre_2

Dirch_2016_Sys_Bjerre

image

KØB DINE BILLETTER HER

KØBENHAVN
Glassalen i Tivoli fra d. 18. august – 18. september – 2016
Køb Billet

HOLSTEBRO
Musikteatret i Holstebro fra d. 21. – 29. september – 2016
Køb Billet

ODENSE
Odense Koncerthus fra d. 30. september – 2. oktober – 2016
Køb Billet

  ESBJERG
Musikhuset Esbjerg fra d. 5. – 9. oktober – 2016
Køb Billet

AALBORG
Aalborghallen fra d. 12. – 16. oktober – 2016
Køb Billet

AARHUS
Musikhuset Aarhus fra 19. – 23. oktober – 2016
Køb Billet

DIRCH – en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren

Glæd jer! Nu får en af landets mest folkekære revykunstnere og komikere sin egen stort anlagte og stjernebesatte teaterforestilling. Dirch Passer ville være fyldt 90 år i 2016, og det fejres med en stor, festlig og musikalsk komedie om manden, legenden og den komiske tornado. Med Andreas Bo i titelrollen og Troels Lyby som bedstevennen og komikeren Kjeld Petersen.

DIRCH tager udgangspunkt i filmsuccesen af samme navn og bliver en musikalsk komedie med levende orkester, Lommer-piger på scenen og en guldgrube af sange, monologer og sketches. I kan glæde jer til at genopleve 10 af de største revy-klassikere som ”Tømmerflåden”, ”Hoppegyngen” og ”Jeg må ikke lege med de store drenge”, mens der også bliver plads til evergreens som ”Lille Frk. Himmelblå, Se Venedig og dø” og ”Hvem har du kysset i din gadedør”. Men som i filmen vil forestillingen DIRCH også bære dramaet i sig og tegne et nuanceret og følelsesladet portræt af et menneske, som på den ene side var et komisk geni og den fuldendte klovn, og som kunne få enhver til at le – men på den anden side kæmpede med magtfulde dæmoner i skikkelse af bl.a. sceneskræk og et stort alkoholmisbrug.

Forestillingen følger Dirch Passers liv fra 1955 og frem til hans alt for tidlige død i Tivolirevyen i Glassalen i 1980. Omdrejningspunktet bliver makkerskabet mellem Dirch Passer og Kjeld Petersen, der tager sin begyndelse i 50´ernes København. Alt hvad Dirch drømmer om bliver til virkelighed, og Dirch og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde. Endeløse byture, letlevende damer og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Og snart griber virkeligheden skæbnesvangert ind…

I det øvrige store persongalleri medvirker Robert Hansen som Preben Kaas og Ove Sprogøe. Revykongen Stig Lommer spilles af komikeren Carsten Bang, Mathilde Norholt kan ses som bl.a. Judy Gringer og Bente Askjær, Kaya Brüel spiller bl.a. Sigrid Horne-Rasmussen og Daimi og endelig springer Sys Bjerre ud i teaterfaget som såvel Gitte Hænning og forestillingens sangerinde. Hele herligheden instrueres af Peter Langdal.

Forestillingen får premiere i Glassalen i Tivoli, og skal derefter landet rundt til Holstebro (Black Box Theatre), Odense (Odense Koncerthus), Esbjerg (Esbjerg Musikhus), Aalborg (Aalborghallen) og Aarhus Musikhuset Aarhus. (Citat fra dirch2016.dk)

 

HOLD DIG ORIENTERET

FLERE INDLÆG

Sys Bjerre går duo

Sys Bjerre og Peter Lützen underskriver kontrakt med Universal Music Danmark.