søndag d. 29/1 2012

29.01.12 (Sys Bjerre) søndag d. 29/1 2012

jeg lovede tidligere at jeg ville vise nogle billeder af fab outfits.

det løfte vil jeg selvfølgelig holde.

her er fx et virkelig dejligt og fashionabelt et af slagsen, og virkelig også noget som gør fyrene kåde!

jeg ser lidt trist ud, men det er nok bare fordi det -lige idet jeg tager billedet- går op for mig at mit iphone cover IKKE matcher.
no no no!
leopard cover til tigerdragt, i think not.

til gengæld ved vi jo allesammen at det er decideret ikke-fashion at smile på billeder, så der er jeg ret godt med.

farlig farlig tiger

på dette billede bliver den for eksempel brugt på
“jeg har kærestesorger og kan ikke overskue verden udenfor da jeg bor på min venindes sofa og ikke har været i bad i 2 uger” -måden.
(en klassisker.)

et super stykke med strå!

hattehår

anyway. det var vist nok mode for 1 blog.

det er utrolig svært at koncentrere sig om at skrive nogetsomhelst, fordi Roommate ånder virkelig højt i den anden ende af sofaen.
det hænger sammen med at jeg har bedt ham tage hovedtelefoner på.
eller. altså, det er ikke derfor han ånder højt. det ved jeg virkelig ikke hvorfor han gør.
jeg bad ham tage hovedtelefoner på fordi han ser underlig, amerikansk comedy på sin computer, og det larmede utrolig meget.
men nu er det bare det med det tunge, tunge åndedræt.
jeg ved snart ikke hvad der var værst.

jeg prøver at gå videre.

fredag nat mødte jeg en mand jeg kender inde i byen. (en meget pæn mand.) følgende samtale fandt sted:

mand jeg kender: ”jeg hørte din nye single, og blev virkelig skuffet over at jeg slet ikke figurerer i teksten!”
mig: ”du har ikke overvejet at linien: ’jeg skal også stoppe med at bolle med alle de forkerte, ser det jo bare for sent’ kunne handle om dig?”
mand jeg kender: ”nej”
mig: ”jamen det gør den”
mand jeg kender: ”åhrr! fedt!”
mig: ”?”

tilsyneladende er alt PR god PR.

altså. det lyder som om en kæmpe dinosaurus ligger og sover i den anden ende af sofaen.
vi er altså nogen som prøver at BLOGGE! hallooooo!!??

det er svært nok som det er.

service info fra baby jesus (via DMI):

det blir fuckingfingeraffrysende koldt i næste uge. mest af alt fredag hvor du skal spille udenfor i forbindelse med p3′s landsindsamling.
husk vanter. kys fra BJ

fedt. tak til sibirien for udlån af kulde. den skulle I alligevel ikke bruge den uge?

 

mind mig lige om igen hvorfor nogen har bosat sig i denne del af verden?

flyverdragt, muffedisse og ruby red slippers

…nåhr ja. det er jo for at få lov til at iføre sig dette outfit

(læg mærke til hvordan jeg snedigt slutter denne aftens blog-ring ved at komme med et sidste fab outfit.)
og så med forskrækketegern-pose.

pressen skrev: smukt på samme måde som at høre en stor, mandlig dinosaurus sove på en sofa fra HAY. edgy, nyt og samtidig forhistorisk. bravo!

og med disse ord vil jeg gå i seng. den er sgu også anstrengende den egernpose.
håber at du kommer til at sove godt!

OG

hvis du keder dig på fredag kl 11.15, så stil ind på p3.

der vil du -LIVE- kunne opleve den klirrende lyd af min guitarist jakobs frosne fingre, der falder af og rammer nytorvs brosten, hvor de splintres til atomer.
(for senere, når de til foråret er tøet op, at blive spist af duer. the circle of life.)

selvfølgelig smukt akkompagneret af undertegnede der spiller forkert på klaver grundet de kæmpemæssige luffer jeg har indsat mine små hænder i, for at undgå at disse skulle lide samme skæbne.

det bliver smukt.

KYS SYS <3

HOLD DIG ORIENTERET

FLERE INDLÆG

Sys Bjerre går duo

Sys Bjerre og Peter Lützen underskriver kontrakt med Universal Music Danmark.