06.09.13 (Sys Bjerre)
me Tarzan, him Jane
nogle gange tænker jeg på hvor grænsen går.

grænsen imellem sej, selvstændig kvinde og lille, brysk, semi-femi mand.
altså, den indre grænse. i en faktisk person.

mig.

(ingen overraskelse der.)

idag har jeg løftet en utrolig stor og tung kuffert ned af nogle meget stejle trapper mens jeg råbte, ME TARZAN! YOU JANE! efter min kæreste.

jeg gad ikke vente på at han skulle hjælpe mig med det ulideligt tunge monstrum (fyldt med hans ting!) så jeg tog den bare lige selv. sådan, Sys.

jeg hørte ham, halvt opmuntrende, halvt bekymret mumle: hvor er du stærk.
og jeg råbte det med Tarzan.

derefter sad jeg i stuen og tegnede et kort til min veninde. jeg ville gerne skrive: tillykke med det nye job! på kortet. men det var ligesom ikke nok. for det er ikke kun et nyt job hun har fået, hun har rent faktisk satset alt og skiftet karriere fuldstændig. hun er meget modig.

derfor tegnede jeg nedenstående:

noker
ja.

jeg tegnede, åbenbart, også mig selv som en t-rex. dog med en sløjfe på hovedet og lange øjenvipper.

og så er det jeg igen tænker på det med grænsen.

og lidt på at det første kompliment min kæreste gav mig (inden vi blev kærester, vel at mærke) var: “du ligner en lille mand jeg har lyst til at kneppe”.

så det er jo godt nok.