Kæmpe Sys Bjerre Koncert

Den afholdes i København, på Hotel Cecil (det der engang hed Jazzhouse!) og finder sted 8/4 2020 kl.8.00.

Køb billet her.

Arrangements info

I ti år har Sys Bjerre fået danskerne til både at grine og græde, når hun med vort modersmål forrest har indtaget radiobølgerne, bilens cd-afspiller og scenerne i hele landet. Hun har været vidt omkring og den eventyrlystne sangerinde vedbliver med at overraske; i Toppen Af Poppen vandt hun mange hjerter med sit lille røde klaver og sine anderledes fortolkninger af bl.a. Andet Linnets Tabt Mit Hjerte, og i 2016 tog hun røven på Danmarks Radio da hun sammen med legekammeraterne i bandet Duks, hemmeligt meldte sig til, og gik hele vejen til finalen i Karrierekanonen.
Hendes personlige tekster og fængende melodier har fundet vej ind i mangt en sangbog, og i 2015 skrev hun “12 Salmer Til Det Moderne Menneske”, hvoraf 2 er optaget i den nye Kirke Sangbog. Dette blev fulgt op af en velbesøgt kirketour med fokus på fællessang.

Senest har hun og kæresten, sangskriveren Peter Lützen, skabt duoen Sys&Peter, og de to planlægger at udgive deres debutalbum i år. På solosiden er der også ny musik på vej fra Sys, og når hun stiller op til koncert i efteråret bliver det med fuldt band og hits i bagagen. Mindre vred end dengang hun smed ex-kærestens tøj ud af vinduet og langt fra 0’ernes ironiske distance står hun tilbage med ren kærlighed til musikken, historiefortællingerne og til et publikum som har fulgt hende trofast igennem tykt og tyndt.

HOLD DIG ORIENTERET

FLERE INDLÆG

Sys Bjerre går duo

Sys Bjerre og Peter Lützen underskriver kontrakt med Universal Music Danmark.