Sys Bjerre 18. juli 2010 kl. 14:34
kl 22.18
great. er komplet rundt på gulvet. syg på 3. uge, ude af stand til at kontrollere noget som helst.
tror min roskilde-forkølelse/tissehoste har sat sig på hjernen nu.
jeg aner ikke hvad jeg laver. Kæreste er i israel og alle bedste veninderne er enten i gang med at totalrenovere en eller anden fiktiv ejendom hvor de skal flytte ind med babyborn og pleo-dino, eller indsat i århus hos muligvis fiktiv fyr som de åbenbart er kærester med nu. så der er ingen hjælp at hente der.
kan ikke synge pga snot og kan ikke bruges læges råd om at “tage en romtoddy” til særlig meget da jeg ikke engang ved hvad det er. turde ikke spørge da jeg ikke ved om det er noget man burde vide -punktum- eller noget man burde vide hvis man er -født før 1952-.
anyway. har heldigvis heller ikke brug for hverken veninder eller romtoddy. har Miss Kafka Hemingway og … fuck. ikke andet end en ostehaps og en halv agurk i køleskabet. hvad er det for en trøstesløs trøstespise?
kl 22.20
i take that back.
affaldsost er en udemærket aftensmad. bare ærgeligt at man får en ånde som minder om den Miss Kafka Hemingway har haft siden det lykkedes hende at charmere et par i enghaveparken til at gi hende en halv svinemørbrad. og selv tog et ordentligt skud thousand island til dessert.
det er jo så også ligemeget eftersom Kæreste befinder sig utrolig langt væk.
HA! jeg kan lugte lisså dårligt jeg vil, jeg er alene.
kl 22.23
indser nu at det er patetisk at fejre dårlig ånde. ligesom da kiki og jeg, for et par år siden, kiggede hinanden dybt i øjnene over en mojito, og lykønskede hinanden med at have “snydt bikinisæsonen igen”.
så forstod vi, at det vi i virkeligheden sad og skålede på var at det havde regnet hele sommeren, og at vi begge følte os for slaskede til at gå rundt i bikini. hooray.
men det er anderledes nu. post bootcamp er jeg mere end klar til at flashe off i min blomstrede bikini. desværre er jeg syg. konstant på arbejde. har dårlig ånde. og ikke nogen at tage på stranden med. så never mind.
ku selvfølgelig tage Miss Kafka Hemingway med. men jeg kan ikke lade være med at snakke med hende hele tiden, og har mere end en gang -ved et uheld- kaldt hende KUSSE meget højt. tror det er bedre at vi begge blir inde. jeg er jo alligevel syg. og vi har seriøst dårlig ånde.
kl 22.40
vil gerne feriere i forældres pool, men forældre er på poros (nej, duen. det er ikke et stof, det er en græsk ø) og the crib blir passet af semipsykotisk teenagehystade ved navn lillesøster G. tillad mig her at citere min tante som da jeg spurgte om hun ikke sku ha nogle børn selv svarede: altså de er da meget fine, men så sjove er de heller ikke i længden.
meen, nu er jeg også streng. det største problem er at huset er fuldt af kæmpe katte. og jeg mener virkelig fuldt. der er 7. eller 8. og de er på størrelse med grand danois, nogle af dem. min petit danois ville blive spist af MODERkatten, som beskytter sit postkort-værdige afkom med klør og … klør. jeg vil bare gerne i klor. men må udsætte dette projekt indtil jeg har fundet nogen som kan passe min babyhund, evt. en uden lugtesans. alternativt skal jeg lære hende at lukke munden inden. hun kan næsten sitte. og tisser kun på folk hvis hun bliver meget begejstret.
og jeg kan vel nok klare en eftermiddag med børnene. de har sikkert allerede forvandlet haven til sunny beach og er muligvis så breezer-bedøvede at de slet ikke lægger mærke til at jeg er der.
hvis bare de ku gi noget til gigant-misserne så er jeg faktisk homefree. eller free to go home.
kl 22.53
men er det det der er mit hjem? det var det jo engang. men med alle de katte og iphones som er vokset frem, gulve som er blevet afhøvlet, køkkener som er blevet udskiftet, værelser som er gået fra at være domineret af selvlysende stjerner i loftet og lavalamper til dyre designermøbler og endnu dyrere guitarer føles det faktisk ikke helt sådan. maaah : (
kl 22.57
kigger rundt i lejligheden. mit hjem.
det hele er der. min grønne stol, min halvdøde bonsai, mit fjernsyn uden kanaler, zebrastolene. men der mangler lissom noget.
mit rigtige hjem: Kæreste, kiki, louise, svenne, jakob, duen, toby…
kl 22.58
super. lige som jeg sidder og svælger i selvmedlidenhed og andre storladne følelser hører jeg en høj, slubrende pruttelyd fra altanen og blir mindet om at min familie har et til medlem, som viser sig at ha dårlig mave. fedt. har nu en hund som lugter ud af begge ender.
kl 23.11
(adskillige hundeprutter senere.)
ok. har taget skridtet og inviteret mit rigtige hjem, hjem til mit gamle hjem. på torsdag. med eller uden crew ung rejs’ tilladelse. jeg har vel også brugsret til bassinet, selvom jeg ikke house sitter.
til gengæld har jeg en house-shitter. nedern med tynd hundebæ på altan med fake græs. meget svært at få op. og se, med kun lyset fra min iphone.
kl 23.12
hvem er jeg egentlig sådan at brokke mig over at mine forældre rykker videre. ja, de har fået iphones og 1000 katte. ja, de har lavet mit gamle værelse om til et ekstravagant øvelokale til min far. men hvad fanden, sku de ha ladt mit gamle lort stå som et eller andet mausolæum? selvfølgelig ikke.
efter at have fundet min fars gamle pornoblade stadig liggende i 2. skrivebordsskuffe, i hans gamle værelse i min farmors hus, har jeg forstået at der ikke er nogen grund til at lade alting stå. heller ikke down there… (fuck, hvor havde de meget hår alle vegne i 70’erne!)
home is where your heart is. og som min far engang har forfattet, så har mit hjerte også mange filialer. en hos hver af mine elskede venne og veninder. og det er rart. for så føler man sig altid hjemme. også selvom den eneste indehaver der er til stede lige nu har tyndskid.
