advarsel: voldsomme billeder kan forekomme

29.11.12 (Sys Bjerre) advarsel: voldsomme billeder kan forekomme

 

 

jeg starter ikke engang dette her indlæg med “hej”.

næ. i stedet får man et billede af nogle lodne stolper i bjørnesko.
de er fra Tiger. altså skoene. stolperne er privateje.

 

hernæst, et foto jeg har valgt at kalde “ad, 7/11″

 

ad, 7/11

 

 

 

jeg fortsætter dette meningsløse angreb på Deres synssans med flere eksempler på hvad min usmartphone har opfanget siden sidst:

 

min trommeslager Duen som flyver, backstage i Lemvig Idræts- og Kulturcenter.

bemærk venligst gulerødderne ved afløbet. jeg synes det var en fin detalje.

(der var meget lang ventetid inden vi skulle på scenen. vi nåede alle de obligatoriske lege: “tænd-alle-brusere-uden-at-blive-våd”, “omdøb-alle-sangtitler-på-sætlisten-til-noget-frækt” og “kast-med-frugt-og-grønt-efter-ham-der-dyrker-yoga-i-badet”…)

 

 

 

OG

 

så var vi ved Vesterhavet, og pludselig forstod vi allesammen hvad Simon Kvamm mente. det var dejligt. og også på tide, skulle man mene.

som en bonus får I også lige de 3 tilløbsbilleder:

 

 

 

de er nu søde. men ikke så kloge.

 

 

MEN HOV. vi er jo igang med en visuel voldtægt.
der fortsættes:

 

 

dette her et meget actionpacked foto taget få sekunder inden Kronprinsesse Marys numse landede ovenpå stolen.
(måske mest bare et billede jeg tog for at bevise at jeg har spillet for hende. åh, jeg elsker kongehuset.)

 

 

 

rugbrødslagkage med råsyltede blommer. lavet til bedsteforældre. fortæring foregik primært solo. dårligt.

 

 

 

 

her er jeg løbet hjemmefra. det viser sig at kærlighed ikke altid er nemt. shit og pisse.
jeg nåede dog kun til DR byen hvor jeg stoppede op og spillede en koncert med Sebastian. ja, den ægte.
på dette billede er jeg lidt nedtrykt og lavstammet. (det er bare ægge-optikken. jeg er i virkeligheden helt vildt høj).

 

 

 

her er jeg tydeligvis i en lidt anden sindstilstand. eller sinds-stilstand skulle man måske sige.
backstage inden koncerten med Magtens Korridorer forsøger jeg mig med forskellige flatterende vinkler. denne her vandt ikke.

 

 

 

dette foto tog jeg af Obama da han lige have vundet valget.

 

 

 

 

slutteligt kommer her et ægte uddrag af en ægte dagbog. skrevet af mig i 1999.
kommentarerne er nogle jeg har tilføjet på senere tidspunkter.

jeg genlæser mine gamle dagbøger mindst en gang om året. det er godt lige at minde sig selv om hvor åndssvag man har været.
men lige her har jeg ikke været åndssvag. der har jeg bare været forelsket.

det er en god en at slutte på, synes jeg.

 

hej hej og undskyld.

 

HOLD DIG ORIENTERET

FLERE INDLÆG

Sys Bjerre går duo

Sys Bjerre og Peter Lützen underskriver kontrakt med Universal Music Danmark.