12.02.12 (Sys Bjerre) om kattehår og næbdyr
er lige kommet hjem fra besøg hos velmenende forældre i vanløse. det eneste jeg kan tænke på er:
hårbolle. jeg har seriøst en hårbolle i halsen.
det er mine forældres 100 kattes skyld. de lægger med vilje hår i min kaffekop.
små sataner.
og metroen stopper ikke på nørreport. så jeg måtte gå hjem fra kongens nytorv.
og ja. jeg dobbeltklikkede på iphone med næsen. men det er sgu så koldt at jeg ikke magter at tage vanter af.
det med at oplåse telefonen (det højregående swipe) og det med at dobbeltklikke er altså de mest latterlige bevægelser at lave med næsen. man føler sig som en cokesniffende spætte.
og efter at følgende billede blev taget af min næse i weekenden (på et tidspunkt hvor jeg givet vis burde være gået hjem) har jeg set mig nødsaget til fremadrettet at kalde den for min næbe, i stedet.
flot.
og når vi nu er ved ordet flot.
jeg spillede fodbold i weekenden. indendørs fodbold. heldigvis.
det skal lige siges at jeg ikke har spillet fodbold siden jeg var lille og troede at jeg var en dreng. (ikke ment som i “piger kan jo ikke spille fodbold”, det troede jeg altså bare. mange piger er sikkert skidegode til det. det er jeg bare ikke. og det kender jeg ret mange andre piger som heller ikke er. jeg nævner ingen af mine veninder. ved navn i hvert fald.)
anyway.
sådan her følte jeg at jeg så ud det meste af tiden:
i virkeligheden så jeg nok lidt mere sådan her ud:
og den opmærksomme læse vil lægge mærke til at jeg har iført mig en genbrugskjole af det fineste, mindst stretch-agtige, let mørnede bomuld.
det kan ikke anbefales til fysisk udfoldelse af denne karakter, den service info vil jeg da lige give.
(sved og vintage don’t mix, bare kald mig first mover).
af andre tips kan jeg da lige komme med denne skønhedsgaveidé:
har du en dårlig hårdag?
vil du gerne fjerne opmærksomheden fra næbe?
så er løsningen her:
ifør dig rensdyrhatten kombiner med et hovent ansigtsudtryk, og din aften er reddet.
(optimistisk veninde i oppustelig julemand medfølger ikke, men kan bestilles seperat.)
hoster og hoster, men hårbolle vil ikke op.
besøger aldrig mere forældre hvis de katte skal være sådan.
jo. hvis jeg får en 10′er hver gang min mor siger
“sidder du der lille misse/bisser/trunte/tyson/indsætselvbizartkattekælenavn?”
JA for f****. den sidder der. stop med at udspørge dyret om dets fysiske placering når det er tydeligt for en hver at den sidder lige præcis der.
det spørgsmål giver jo ingen mening med mindre det bliver stillet af en person med bind for øjnene, i hvilket tilfælde det stadig vil være absurd.
eksempel på dialog herunder. (har givet katten talens gave fordi det faktisk ville give mere mening sådan…)
morperson med bind for øjnene, pegende ud i et rum den ikke kan se: ‘sidder du der, lille bybse?’
katteperson hvis (kæle?)navn er bybse: ‘nej. jeg sidder her’
morperson med bind for øjnene, pegende ud i et rum den ikke kan se: ‘nåh ok.’
mig, stjælende en 10′er fra morperson med bind for øjnene: ‘!’
sådan ville det nok være. men det er det ikke. for mens jeg drikker kaffe og kattehårene langsomt infinder sig i mit svælg, sidder bybsedyret med entourage og kigger hoverende ned fra deres 3 meter høje kradse-bræts-palads, helt tavse, selvtilfredse og on top of the world.
de tænker kun på hvornår de får noget ost igen, hvordan de får mest muligt hår ned i kaffekoppen min, og så diskuterer de nok ACTA-aftalen og andre current events.
godt. ved ikke helt hvordan jeg skal komme ud af denne her.
så her er et billede hvor jeg konverserer med swagger.
har lige googlet “how to get cat hair out of your throat”.
sov godt…