De Her Dage

De her dage
Vi taler mere lavmælt
End vi nogensinde har gjort før
Jeg har lyst til at sige til dig
Du er perfekt
Som du er
Lige nu
Du er aldrig alene
Husk det
Og
Tak fordi jeg må bruge din Netflixkonto

Vi taler så stille
Som om vi var bange for at vække nogen
Og jeg ville ønske at jeg kunne få dig til at forstå
At du er god nok
Mere end det
Du er god
Fuck “nok”
Du er den bedste
Du kan ikke gøre det forkert
Du er allerede i gang med
At gøre det rigtigt

Jeg siger alle de ting
Med en meget lille stemme
Og håber at
Vi hører mig
Men der er noget
Med de her dage
Der gør det svært
At trænge igennem
Muren af vintermørke
Kun oplyst
Af Netflix

 

 

 

Annette

I dag
Mødte jeg Annette
Hun kom ind i toget
Og jeg kiggede på hendes jakke
Den var meget slidt
Af denim
Den havde kunstig leopardpels på skuldrene
Flot
Hun så på mig
Og sagde
Plejede du ikke at komme på dyreklinikken på Værnedamsvej
Jo sagde jeg
Og så satte Annette sig ned ved siden af mig
Jeg komplimenterede jakken og hun begyndte at fortælle mig et langt eventyr
Om leopardstoffet
Som havde været rester fra et møbel
Nogle af resterne havde hun brugt til at fore kattens kurv
Men der var nok til også at reparere jakken
Annette kan bare ikke sy
Så hun fandt en skrædder i Vanløse
Som gerne ville hjælpe hende
Han viste sig at være fra Afghanistan
Han var slet ikke særlig god til computere
Eller virksomhedsskat
Så det hjalp Annette ham med
Nu har han sågar MobilePay
Det lærte hun ham også
Og det imponerede mig
For Annette er ikke helt ung længere
Men skrædderen blev så glad
At han inviterede Annette med hjem og spise
Nu er hun blevet reservebedstemor
For en hel flygtningefamilie
Alt sammen fordi
Hun gerne ville have møbel-leopard-stof
På sin gamle jakke
Og ikke kunne finde ud af at sy det på selv

Mens jeg lyttede til historien
Som var meget længere end det jeg skriver her
Kom en høj mand ind i kupéen
Han var måske lidt fuld
I vældig godt humør
Han sagde at han elskede mig
Han havde engang set mig spille
I Rødovre Centrum
Jeg elsker dig
Sagde han til mig
Og det er store ord
Fra en uventet kant
Men jeg blev virkelig glad
Og selvom jeg gerne ville have talt mere med ham
Var jeg stadig meget optaget af Annettes historie
Som havde taget en drejning
Over i noget med nogle flødeskumskager
Til en reception
Og en sunni og en shia
Der blev kærester
Så jeg sagde til den flinke mand
At jeg var midt i et eventyr
Og han vinkede forstående med sin store lab
Holdt inde med kærlighederklæringerne
Indtil han skulle af
To stop senere
Og vi lige måtte give hånd igen
Sige pænt farvel
Det var rart
På det tidspunkt var Annettes historie også nået til det punkt
Hvor hun ikke var flov over at sige at hun var blevet fyret
Fra en arabisk skole
Fordi de troede hun var jøde
Men nu er hun pensioneret og turleder i et vandrelaug
Og hun har gået tolv kilometer i dag
Det var også sådan et flot vejr

På Vanløse
Skulle Annette af
Og vi sagde hej hej
Hyggeligt at møde dig
Hun skulle hjem til sine tre katte
Og jeg skulle hjem til min mor
Og hendes tre katte

Det var en god togtur

 

 

Fall From Grace

Jeg tror mange af os
Kan huske
Dengang vi mistede
Vores guddommelighed

Ikke fordi det nødvendigvis skete
På en gang
På en dag
Selvom det føltes sådan
For nogle af os

Jeg gadedrengeløb hjem fra skole
Jeg var så glad
Jeg skulle se min nye, bedste veninde
Jeg vidste ikke hvad vi skulle lave
Men jeg vidste at det ville blive sjovt
Det var forår
Jeg havde mine tommelfingre
Inde i rygsækkens skulderremme
For at den ikke skulle hoppe op og ned
På min ryg
Imens jeg løb
Mod Dittes hus
Jeg sang højt
To ældre piger
På den modsatte side af gaden
Kiggede på mig
Den ene sagde
“Der er nok rigtig en der er glad i dag?”
Og jeg følte en helt ny følelse
Skam

Pludselig
Var alt ændret
Eller gradvist
Men det skete

Jeg er ikke perfekt
Og jeg kan nok aldrig blive det

Så kan man bruge
Resten af sit liv
På at slå til til tåls med mindre
Eller på at opnå det uopnåelige

Indtil man en dag
Over tid
Kommer i tanke om
Det man ikke engang vidste
Man vidste
Engang

 

 

Kan Du Huske Dengang?

Kan du huske dengang
Vi var to drenge i start tyverne
Der boede i en lille lejlighed
Ved Bella Grill
Vi røg for meget hash og spillede Fifa

Kan du huske dengang
Vi svømmede sammen
Dybt nede i havet
Et helt liv
Og sang

Kan du huske dengang
Vi ingenting havde
Men det var nok

Kan du huske dengang der var krig

Kan du huske dengang
Vi voksede opad
Og nedad
Samtidig

Kan du huske dengang
Det regnede
Og vi søgte ly under et træ
Det var efterår
Og du kyssede mig
For første gang
Igen

Basilikum

Min mor sagde engang
At når hun døde
Ville hun gerne have at vi plantede
Basilikum
På hendes grav
Hun elsker duften

I mange år efter
Mindede basilikum mig
Og mine søstre
Om min mors død
Hvilket var sørgeligt
Specielt fordi
Hun ikke er død

Suzuki Violin

Vi går til Suzuki Violin
Hos Marianne Rygner
På Østerbro

Du ønsker
Hver gang du tager elevatoren op
At du allerede
Var på vej ned igen
At timen var overstået

Selvom du ikke kan lide
At sidde foran din far
På cyklens barnesæde
I den piskende regn
Ønsker du
At du allerede sad
Lige der
Lige nu
Så lidt
Kan du lide
At gå til Suzuki Violin

Det fortæller du mig
Da vi mange år senere
Finder ud af
At vi gik der
Sammen

Vi kan ikke huske hinanden
Fra dengang
Jeg kan ikke huske
Andet end fingerstillinger
Og så følelsen af
At få klemt min finger i en bildør
Neglen blev helt blå
Og faldt af
Senere
Men jeg slap for at spille
Den dag

Vi ved at der må findes et foto
Et sted
Af en masse børn
I søndagstøjet
Med bittesmå violiner
Måske i Tivoli

Der vil vi stå
Rene
Og nervøse
I samme rum

En tid
Vi næsten har glemt
Men som vi har lyst
Til at huske
Nu
Hvor vi
Elsker hinanden
Og er taknemmelige for
At vores forældre
Tvang os
Til at gå til violin

 

 

 

 

 

To do

I en verden
Hvor vi ofte har fokus på
At gøre
Vil jeg gerne:

Kysse dig på en måde der får dig til at glemme at du har tøj i gården
Svømme så langt ud i en sø at jeg opnår at bade direkte i månens perfekte spejling
Slå alle jeg kender i Scrabble mindst en gang
Fejre indvielsen af en ny håndsæbe med en reception hvor vi holder en fælles tale og spiser pindemadder (tilbagevendende event)
Falde i søvn til et afsnit af Beverly Hills 90210
Opfinde det perfekte, veganske alternativ til alle retter i min farmors håndskrevne kogebog
Skrive noget i sten
Skrive noget i sand
Skrive noget i vand
Donere mit kørekort til en der har lysten og evnerne til at bruge det
Kigge på tre pindsvin der spiser kattemad mens tre katte ser dovent til
Høre så mange historier om din barndom at jeg føler jeg var til stede det meste af tiden
Starte en fredelig revolution
Dyrke kartofler

 

I en verden
Hvor vi har fokus på
At være
Vil jeg gerne:

Være (med dig)

 

 

 

Grundskyld

Vi kender den
Tungt

Den stikker sit grimme hoved frem
Nu og da
Og så må vi hen og banke på det

Hvor kommer du fra
Hvorfor har vi altid en følelse af
At have gjort noget forkert

Nogle mennesker
Møder den
Oftere end andre mennesker
Nogle mennesker
Er muligvis lykkeligt fri for den

Men de fleste slæber rundt på den
Som et åg
Får ondt i nakken, ryggen, lænden, knæene
Og vi ved vi har fortjent det

Vi skulle ikke have:
Insisteret på at få den kanin
Truffet de forkerte beslutninger
Været for meget
Kysset den person
Undladt at gøre det vi burde have gjort

Og vi skulle helt sikkert ikke:
Have spist alle de chips
Drukket alle de øl
Sagt alle de ting

Skyld kræver straf
Det ved vi

Når jeg nu
Bliver jeg stukket af en bi
Eller skærer mig i fingeren
Ved jeg
At det er Grundskylden
Der er på spil

Så tager jeg
Lillen
I hånden
Puster på det
Og siger
Du har ikke gjort noget forkert

Så lytter vi
Og hvis ikke nogen protesterer
Kan vi ofte
Høre lyden af
En Grundskyld
Der på bløde poter
Skamfuldt lister tilbage
Hvor den kom fra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentines Day

Valentines Day
London
Alt var lyserødt
Hjerteballoner
Under loftet

Jeg havde haft mit livs hidtil største angsanfald i lufthavnen
Og det siger ikke så lidt
For på det tidspunkt havde jeg haft angst
Næsten konstant
I et år
Måske mere
Måske mindre
Tidsfornemmelsen ryger
Når man tror man skal dø hver andet øjeblik

Vi drak pink champagne
Skålede
Mit hjerte
Hang også under loftet
Og slog urytmisk

Jeg gik på toilettet
Undlod at se mig selv i øjnene
Da jeg kom tilbage sagde de andre
At de alle sammen lige
Havde taget det
Og jeg skulle også gøre det
Det ville være sjovt

Jeg havde været bange for alt
Næsten alt
Hele mit liv
(Næsten hele mit liv)
Men det var min største frygt

Nu stod de alle sammen der
Og grinede

Jeg tænkte
Jeg kan jo egentlig ikke få det værre
End jeg har det
Lige nu

Og så tog jeg det
Vel vidende at nu ville jeg dø

Jeg troede et kort øjeblik
Den næste dag
At det var sådan
Det var

Men jeg var alene
Med min oplevelse
Og særligt alene
Bagefter

For der ligger et kæmpe stykke arbejde
Og venter
På den anden side
Af Valentines Day

At komme i tanke om
At man er skaberen
Af sin egen virkelighed
Af sit eget liv
Sit selv
Sit univers

Er et uendeligt stort ansvar

 

 

 

 

 

 

 

 

Silent Retreat

Buddhistisk amerikaner-guru
Alfahan

En uges stilhed
Ingen øjenkontakt

Skrædderstilling
Meditation hele dagen

Efteråret i Pyrenæerne
En iskold natur-swimmingpool
Uendeligt meget smagsberøvet te

Personen der sidder foran mig i salen
(Faste pladser)
Har næsten altid et tæppe viklet omkring skuldrene
Et fleecetæppe
Der kækt siger “wrap me around you”
Igen og igen
I limegrøn og hvid
Dette medvirker at jeg konstant har Daniel Bedingfields hit på hjernen

Da jeg kommer hjem
Tænder jeg en cigaret
Og giver alle mine ting væk