Vegansk Rullekebab

Ingredienser:

Fladbrød (hvis du gider, de kan jo også købes færdiglavet, men det er altså skidenemt og sjovt at lave dem selv):
Mel, Salt, Olie, Vand.

Kebab:
Løg
Hvidløg
Jackfruit (dåser med øko-jack kan fås i Føtex, hurra!! Jeg brugte 3 dåser til 4-5 voksne)
Vegansk bouillon (jeg bruger Herbamare, men andet virker sikkert lige så vel.)
Krydderier efter behag (fx; spidskommen, stødt koriander, kanel, løg- og hvidløgspulver, liquid smoke, røget paprika, salt og peber.)

Dressing: Soya yoghurt (Alpro har nu lavet en økologisk variant uden tilsat sukker, hurra!!)
Vegansk mayo (her bruger jeg Hellmans fordi jeg er besat af smagen, men jeg ville ønske den var økologisk, Naturli’ har lavet en udmærket øko mayo)
Hvidløg Frisk timian (du kan bruge en hvilken som helst krydderurt her, alt smager godt!)
Løgpulver Hvidløgspulver Salt og peber + lillebitte smule sukker

Tysklandsdrømmen:
Rødkål
Salt
Evt. en art dressing med lidt eddike i, for at få den der lidt syltede stemning

Grønt til ruller (iceberg, tomat, agurk, løg osv, evt. også chili og syltede ting)

Evt. POMMES Og hvis du vil have pommes, vil du nok også gerne have ketchup og mayo til

1) Bland mel med salt, hæld olie i og tilfør så vand lidt af gangen, til du har en dej der er til at arbejde med. Ælt til den er glat og put den så i køleskabet i ca. en times tid
2) Steg løg og hvidløg blidt mens du skærer jackfrugten ud i mindre stykker på langs, altså med lamellerne, ikke på tværs
3) Jackfrugt møder løg og hvidløg i panden/gryden, varm det igennem og tilsæt nok bouillon til at det næsten dækker, lad det simre til næsten al væde er fordampet og frugten er mør og mosbar
4) Mos, mos, mos. Til sidst bliver det helt trævlet og ligner alt det der, var PULLED, og populært for nogle år siden
5) Smag til med krydderier og overfør til en bageplade
6) Lav dressingen, husk at smage
7) Dej ud af køleren, deles i små bolde, ca på størrelse med en stor golfbold eller en lille klementin. Tryk lidt flade og lad hvile 10 min mere.
8) Striml rødkål, ned i en sigte, masser med salt og lad stå og vådte i min. en halv time
9) Preparer andet grønt, over på fad eller i skål
10) Kebab og evt. pommes i ovnen til alle har fået lidt mørke, sprøde kanter, brug varmluft hvis du har begge i samtidig. Det tager nok 20 min. vil jeg tro. Måske mere. Hold øje! Og byt plads på dem undervejs, hvis du har lyst.
11) Skyl det værste salt af kål, vrid tørrere i viskestykke og put i skål. Evt overhæld med mere smag i form af dressing
12) Rul dejlkumperne super-flade på et meldrysset bord. Ca. Samme størrelse som din pande. Bag et par minutter, til de fluffer op, vend halvvejs. Rul, bag, rul, bag, osv. Koncentreret job. De færdige brød kan du stable på en tallerken og indhylle i et rent viskestykke, så holder de sig lune og moist.
13) Alt ud af ovnen, alt på bordet; halleluja! P.S. Du kan godt bage fladbrød i forvejen og wrappe dem i madfilm, for så at varme dem op (enten på panden en af gangen, eller i microovnen 2 af gangen) kort før servering. Det kan være nemmere, specielt hvis I er mange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *