Fall From Grace

Jeg tror mange af os
Kan huske
Dengang vi mistede
Vores guddommelighed

Ikke fordi det nødvendigvis skete
På en gang
På en dag
Selvom det føltes sådan
For nogle af os

Jeg gadedrengeløb hjem fra skole
Jeg var så glad
Jeg skulle se min nye, bedste veninde
Jeg vidste ikke hvad vi skulle lave
Men jeg vidste at det ville blive sjovt
Det var forår
Jeg havde mine tommelfingre
Inde i rygsækkens skulderremme
For at den ikke skulle hoppe op og ned
På min ryg
Imens jeg løb
Mod Dittes hus
Jeg sang højt
To ældre piger
På den modsatte side af gaden
Kiggede på mig
Den ene sagde
“Der er nok rigtig en der er glad i dag?”
Og jeg følte en helt ny følelse
Skam

Pludselig
Var alt ændret
Eller gradvist
Men det skete

Jeg er ikke perfekt
Og jeg kan nok aldrig blive det

Så kan man bruge
Resten af sit liv
På at slå til til tåls med mindre
Eller på at opnå det uopnåelige

Indtil man en dag
Over tid
Kommer i tanke om
Det man ikke engang vidste
Man vidste
Engang