Jeg Elsker Dig (1)

Da min far var barn
Måtte man ikke sige
Jeg elsker
Leverpostej
For eksempel
Selvom man måske gjorde det
For hvad ville man så sige
Til sine børn
Når man engang fik dem

Børn
Leverpostejer
Der skal være tydelig forskel
I graderne
Af den kærlighed
De tildeles
Henholdsvis

I Danmark
Er det en stor ting
At sige
Jeg elsker dig
Men i USA
Siger de det
Ofte
Når de lægger på
Efter en telefonsamtale
Som om det betød
Hej hej
Love you!

Vi er forsigtige
Med det
Vil ikke
Slide det op
Udvande det
Det skal betyde noget

Vi tager tilløb
I flere måneder
Før vi tør sige det
Til den elskede
Første gang
Frygtsomt
Slipper ordene ud
Mellem vores læber
Vi stivner
Og venter
På at få dem retur

For hvis de ikke kommer tilbage
Har vi mistet dem
Givet dem
Til den forkerte
Og så ligger man der
På et krøllet lagen
Besejret
Flov
Alle våben
Uden for rækkevidde
Og et
Jeg elsker dig
Fattigere

En forårsdag
Går det op for mig
At kærlighed
Er ligesom penge
Jo mere man giver væk
Jo mere får man igen
Men det sidste betyder ikke så meget
Som det første
For jeg har altid nok

 

 

 

Fredspagt

Min perfekte krop
Min elskede krop
Mit fartøj
Min frakke
Mit hylster

Mine organer og jeg er en familie
Og jeg elsker min familie
Jeg taler til mine celler
Og de svarer mig

Hvis jeg taler pænt til dem
Ord af kærlighed og lys
Stråler de og logrer
Hvis jeg taler grimt til dem
Krøller de sig sammen og visner

Smukke krop
Hvor tog det os lang tid
At komme på god fod

Det var ikke dig
Det var mig

Jeg så dig som grim
Jeg så dig som tyk
Okay, buttet (på en god dag)
Men altid
For lav
For rund
For fregnet
For kort
Forkert

Jeg følte mig magtesløs
Og blev rasende på
Medierne
Damebladene
Fotomodellerne
Modedesignerne
Verden omkring os
Tøjet omkring os
Idealerne der omgav os
Vi passede aldrig ind

Jeg ved nu
Vidunderlige ven
At det hele tiden har stået i min egen magt
At elske dig ubetinget
At jeg altid har haft mulighed for at værdsætte dig som du er
Ingen stod os nogen sinde i vejen

Kun “mig selv”
Det jeg troede var mig, men som var:
De preprogrammerede dele af mit underbevidste sind
Som med vold og magt
Forsøger at fastholde os
I en kontrollerbar
Offerrolle

For hvem ved
Hvor vi ender
Elskede
Hvis vi slipper alle tøjler
Og tror på os
Så meget
Elsker os
Så meget
At intet er umuligt

Vi finder kun ud af det
Hvis jeg bliver ved med at øve
Og det lover jeg at gøre
Hver dag
Hvert nu

Aldrig mere vil jeg tolke dine små, venlige signaler som sygdom
Aldrig mere vil jeg fordømme dig når jeg ser dig i
Spejlet/butiksruden/en andens blik
Ej heller når jeg ikke gør

Var det ikke for dig
Fik jeg ikke lov at nyde de første, danske jordbær
Jeg fik ikke lov at løbe så hurtigt jeg kan og mærke vinden i mit hår
Jeg ville ikke vide hvordan det føltes at røre katten Thuns bløde pels

Jeg vil
Vokse, erfare, lære, opleve, leve
Det kan jeg ikke gøre
Uden dig
Lille, søde krop

At tænke sig
Jeg var lige ved at gå glip af alt muligt
Fordi jeg brugte det meste af min vågne tid
På at skamme mig
Hade mig
Og dig

Undskyld
Jeg gjorde det så godt jeg kunne
Tak fordi du ikke bærer nag
Tak fordi du bærer mig
Belærer mig
Beærer mig
Med dit tilstedevær
Så uendeligt perfekt

Du var det altid
Men jeg kunne først se det
Da jeg lukkede øjnene
Og lyttede

Planetariet

Engang var jeg bange
For universet
For stjernerne
For månen
For natten

Jeg var bange
For uendeligheden
Og når nogen
I TV
Begyndte at tale om
Lysår
Planeter
Kredsløb
Gik jeg ind i et andet rum
Eller slukkede
Hvis det var mig der havde zapperen

Men det var alle steder
Verdensrummet
Og i Planetariet
Var det nærmest
Som at være der selv
Samtidig med
At stolerækkerne
Er så stejle
At man føler
Der burde være
En sikkerhedssele
Forfærdende

Så jeg lukkede øjnene
Holdt mig for ørene
Holdt vejret
Som Ea gjorde
Når hun skulle kysse sin kæreste
Som gik i en anden SFO
Og havde pisk i nakken

Meget senere
Tør jeg for første gang
Se et helt program
Om emnet
Og på Haderslev Kaserne
Hotellignende standard
Græder jeg
Af glæde
Sammen med alle de spændte mænd
I kontrolrummet
Da vi har lift off
Og skyder astronauterne
Ud i ingenting
Med en ufattelig kraft

Vi mennesker vil det så gerne
Universet
Jeg kan se det nu

Flemminggatan

Psykologen sagde
Du kommer en uge for tidligt
Så jeg måtte gå igen med det samme
Og der var ret lang vej
For psykologen bor i Sverige

Så stod jeg der
Udenfor et lejlighedskompleks
I Flemminggatan
Og så
Træerne
Strække og bøje
Deres lange, nøgne arme
Ud mod mig
Og hinanden
Forme en portal
Jeg gik igennem
På vejen hjem

Med færgen
Helsingborg > < Helsingør
Solen skinnede
På det kolde, gråblå vand
Dannede tusinde diamanter
På havets overflade

Det var det smukkeste
Jeg nogensinde havde set

Alle de mennesker
Der sad i caféen
Og drak snaps
Mens de spise rejemadder
Var uendeligt smukke

Bagefter ville de ryge
Cigaretter de havde købt
Billigt om bord
Smukt

Jeg ringede til min søster
Og sagde
Verden er blevet en anden
Hun sagde
Det ved jeg godt
Jeg tror der er en mening med alting
Sagde jeg
Og det var store ord
Som jeg aldrig havde sagt før
For tro er et fy-ord
I vores barndomshjem

Man skal ikke tro
Man skal vide

Hun nikkede i telefonen
Og jeg vidste at jeg aldrig skulle til psykolog igen

Nokia 3210

Hver gang jeg tager min telefon frem
I offentligheden
Spørger folk
Om de må spille Snake

Mindre folk
Børn
Spørger
Deres forældre
Hvad er det?

Da jeg selv var barn
Vidste jeg heller ikke
Hvad en Nokia 3210 var

I skolen
Lærte vi ti-finger systemet
Skrev
Aks aks aks
Saks saks saks
I en uendelighed
Indtil timen var forbi
Og vi igen blev sluppet ud
Af datalogilokalet
Som altid lugtede
Af varmt støv

Vi lærte om internettet
Jeg forstod ikke hvad vi skulle bruge det til

En sommerdag
I 1999
Fik jeg min første mobil
Af mine forældre
Og blev rasende
For havde jeg udtrykkeligt sagt
At jeg ikke gad have sådan en
De var rasende
Fordi jeg ikke var taknemmelig
Den havde været dyr
Nede hos Sonofon

Den kunne sende SMS
Jeg kunne ikke se hvad man skulle bruge det til

Men jeg sluttede fred
Med mobilen
Da Martin fra tiende
Begyndte at ringe
Fra Fredgaard
Hvor han arbejdede
Eller fra en telefonboks

Martin havde aldrig penge på sin egen mobil
Derfor skrev vi heller ikke beskeder

Da jeg var lille
Sagde jeg til mine forældre
At jeg helst ville fejre nytår
På toppen af et bjerg
Uden et ur
Kun med en ged som selskab

Gad vide om børn
Stadig finder firkløvere

Få Dig Et Liv

Få dig et liv
Sagde vi
I Vanløse
I 90’erne

Hallo, jorden kalder?
Sagde vi
Også
Det havde vi set i Hænderne Fulde
På TVDanmark

Jeg vidste ikke dengang
At jeg havde et liv

Jeg vidste ikke
At man kunne få et liv

Forærende
Lige pludselig
Gradvist

Jeg vidste ikke
At jorden kunne kalde

At den gjorde det
Gør det
Kontinuerligt

Jeg lyttede ikke
Jeg havde travlt med at råbe
Få dig et liv
Til andre

Men jeg fandt ud af at jeg havde et liv
Da jeg fandt ud af
At jeg kunne miste et liv

Jeg er helt alene
Og jeg skal dø en dag
Blive til jord
Sagde mine forældre

Så frygtede jeg døden
Intenst
I en tyve års tid

Jeg frygtede døden
Indtil en nat
Himmelen åbnede sig
Og eksploderede i en stjerneregn
Som faldt ned i mine øjne
Fyldte min krop
Alle mine celler
Med stilhed

Filmen hakkede og gik i stå
En vidunderlig uendelighed
Åbenbaredes

Ingen slutning
Ingen begyndelse
Ren bevægelse

Og jeg forstod at jeg aldrig behøver at frygte noget igen

Da jeg kom tilbage tænkte jeg at jeg nok hellere måtte gå til psykolog

 

 

Lige Nu

Det gik op for mig
Engang
At alt hvad der nogen sinde sker
For mig
Sker der
Hvor jeg er
Lige nu

Jeg kan ikke opleve noget i fortiden
Jeg kan ikke opleve noget i fremtiden
Jeg kan ikke opleve noget jeg ikke er til stede i
Er jeg der ikke
Kan jeg højst observere det

Observere > < Opleve

Jeg brugte meget tid
Engang
På at se hvad andre folk lavede
Mest hvad de havde lavet
Og ærgre mig over
At jeg ikke var med

Men al den tid
Jeg brugte på det
Kunne jeg selv have brugt
På at opleve noget
På at skabe noget
Der hvor jeg var

Ikke at det ikke var godt givet ud
For intet er forgæves
Men da det gik op for mig
Holdt jeg op

Siden fik jeg en Nokia 3210
Nu kan jeg ikke finde rundt
Men jeg bliver væk
Der hvor jeg er
Og det er spændende

 

Hvert Andet Øjeblik

Lægen blev helt stille
Da han kiggede på scanneren
Så sagde han
Ja
Der er noget der
Du skal lige have taget nogle prøver
Du kan nå det
Hvis du går der over nu

Så jeg gik der over nu
Med en dødsdom i hånden

Han havde ikke sagt det
Men vi havde tænkt det
Begge to
Og nu stod det der
Sort på hvidt

Jeg havde haft noget
I noget tid
Åbenbart

Der blev taget nogle prøver
Men man kunne ikke få svar
Før om nogle dage
For det var fredag
Og den slags tager tid
Og de skulle vel også holde weekend

Jeg gik hjem og drak en hel flaske rødvin
Og græd

Næste dag var det lørdag
Min mors 60 års fødselsdag
Så jeg spillede kajakpolo
Og lavede mosaik
Et sted på Amager

Jeg sagde ikke til min mor
At både lægen og jeg frygtede
At jeg var alvorligt syg
For det var jo hendes fødselsdag

Jeg sagde det til min søster
Jeg kunne alligevel ikke holde ud
At være helt alene i min ulykke

Så min søster spillede kajakpolo
Og lavede mosaik
Fuldkommen panisk
Men hun er uddannet skuespiller så ingen lagde mærke til noget

Vi har altid delt næsten alting
Min søster og jeg
Særligt stærke følelser
Dengang hun fik en rolle i Annie-musicalen på Amagerscenen
Og jeg ikke fik en
Græd hun mere end jeg gjorde
Fordi hun synes det var så synd for mig

Men så skete det utrolige
Lige efter middagen
Som var italiensk
Min telefon ringede
Lægen
Han havde fået svar på prøverne
Og pludselig var mit liv reddet
Et øjebliks
Hurra!
Hvor var det også sødt af ham at ringe
På en lørdag aften

På Rigshospitalet
Lidt efter
Fuld narkose
Vågnede jeg
På børneafdelingens opvågningsstue
Stirrende på Nemo
Og derefter
På min familie og mine venner
Der græd af glæde
For det er uhyggeligt
Når nogen er bedøvede
Så det er rart når de kommer til sig selv

Efterfølgende
Forsøgte jeg at lære at leve
Med frygten for at dø
Hvert andet øjeblik

Det er svært

 

 

 

Fyens Største Lokum

Min morfar
Havde en overgang
Fyens Største Lokum
Det var 200 m2
Og lå i Tommerup

Med tiden
Byggede han vægge
Og så var det ikke længere
Et meget stort toilet
Men et helt hus

Vi besøgte ham næsten aldrig
Han lukker ikke nogen ind
Sagde min mor

Sådan havde det været
Lige siden han forlod min mormor
Til fordel for sekretæren
Som til gengæld forlod min morfar
Til fordel for noget bedre
Må man gå ud fra

Min morfar
Blev færdig med at leve
Lang tid før
Hans krop
Var klar til at dø

Stakkels Knud