Suzuki Violin

Vi går til Suzuki Violin
Hos Marianne Rygner
På Østerbro

Du ønsker
Hver gang du tager elevatoren op
At du allerede
Var på vej ned igen
At timen var overstået

Selvom du ikke kan lide
At sidde foran din far
På cyklens barnesæde
I den piskende regn
Ønsker du
At du allerede sad
Lige der
Lige nu
Så lidt
Kan du lide
At gå til Suzuki Violin

Det fortæller du mig
Da vi mange år senere
Finder ud af
At vi gik der
Sammen

Vi kan ikke huske hinanden
Fra dengang
Jeg kan ikke huske
Andet end fingerstillinger
Og så følelsen af
At få klemt min finger i en bildør
Neglen blev helt blå
Og faldt af
Senere
Men jeg slap for at spille
Den dag

Vi ved at der må findes et foto
Et sted
Af en masse børn
I søndagstøjet
Med bittesmå violiner
Måske i Tivoli

Der vil vi stå
Rene
Og nervøse
I samme rum

En tid
Vi næsten har glemt
Men som vi har lyst
Til at huske
Nu
Hvor vi
Elsker hinanden
Og er taknemmelige for
At vores forældre
Tvang os
Til at gå til violin

 

 

 

 

 

KategorierNu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *