Jeg Sætter Min Hat Som Jeg Vil

Når man er så langt nede
At alt er sort
Når minutterne føles som timer
Og timerne som uger
Når tiden bare skal gå
Og man er så færdig med sig selv
At man ønsker
Man bare ville forsvinde
For evigt
Lige pludselig
Helst nu
Man kan ikke vente mere
For der er intet at se frem til

Tænk at forsvinde
Synke i jorden
Eller få lov at være en anden

Hver morgen møder jeg ind i den gamle have
Vores barnedrømmes holdeplads
I pausen sidder jeg på en bænk i solen og ryger
Ser på alle de mennesker der strømmer ind
Så snart lågerne bliver åbnet
De har vasket hår
Brugt balsam
Blonde glorier
Omkranser deres hoveder
De har fornuftige sko på
Madpakker med
Forventningens glæde
Malet i deres ansigter
(Det er børnefamilierne der står forrest i køen når Tivoli åbner)

Selv følte jeg ingenting
Men værdsatte min alenetid med påfuglene tidligere på dagen
Deres lukkede værdighed og stoiske ro tiltalte mig
Jeg tilgav dem nemt
Når de senere på dagen forfaldt til crowdpleasing
Gjorde sig til
For turisternes kameraer
Det var trods alt deres job
Og jeg havde mit

Det er nemt
Jeg har en funktion
Et manuskript
Noget jeg egentlig altid har joket med at have manglet

Ingen forventer at jeg gør mere end jeg er hyret til
Jeg skal ikke opfinde noget som helst
Bare gøre som vi har aftalt

Der er masser af tid
Til at mistede appetitten

Jylland
I en måned
Jeg spiser ingenting
Når jeg får mad i munden
Svulmer det op
Jeg kan ikke tygge det
Slet ikke synke det

Jeg stirrer ind i væggen
På hotelværelser
Flyder formålsløst rundt
I forskellige
Provinsielle
Svømmehaller
Drikker mig fuld
Og forsøger at forelske mig i en ny person

Men hvordan kan man forelske sig
Når man er en anden
Hver aften
Og hver dag
Taknemmeligt
Ophører med at eksistere

Jeg bærer min byrde med smil
For alt er et spørgsmål om stil

 

 

 

 

 

 

 

KategorierNu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *